
Thy Walk ’n Run 2026/2027 - den ultimative vinteroplevelse i Thys smukke og barske natur.
Efter stor succes gentager vi konceptet, så du igen i år kan snøre skoene og opleve Thy fra sin mest rå og fantastiske side.
Uanset om du foretrækker at gå i et roligt tempo eller udfordre dig selv med et løb, er der plads til dig. Ruterne er blevet til i et godt samarbejde mellem Thy Race og Naturstyrelsen Thy, som har sammensat dette super gode program til vinterens løbe og vandreevent.
Nyt koncept:
Konceptet er helt simpelt: 8 ruter fordelt over 8 af Thys smukkeste skove og naturområder. Hver rute åbner lørdag morgen og er åben i 9 dage, hvorefter den tages ned igen. Du kan således gennemføre ruten lige præcis, når det passer dig bedst inden for det tidsrum.
Foreløbigt program for vinteren 2026/2027
Bemærk, at der kan forekomme ændringer i programmet. Hold øje med vores Facebook-side for de præcise lokationer og rutebeskrivelser.
- Rute 1: 14. – 22. november 2026
- Rute 2: 28. november – 6. december 2026
- Rute 3: 12. – 20. december 2026
- Rute 4: 24. – 29. december 2026 (Bemærk kortere periode grundet jul)
- Rute 5: 31. december 2026 – 10. januar 2027
- Rute 6: 16. – 24. januar 2027
- Rute 7: 30. januar – 7. februar 2027
- Rute 8: 13. – 21. februar 2027
Detaljer, rutebeskrivelser og de specifikke skove for de enkelte perioder bliver løbende lagt op på vores Facebook-side.
Det er Thy, når det er allerbedst. Vi glæder os til at se dig i naturen!